| |
|
|
Historie - Politisk udg.punkt
The lands that today comprise Croatia were part of the Austro-Hungarian Empire until the close of World War I. In 1918, the Croats, Serbs, and Slovenes formed a kingdom known after 1929 as Yugoslavia. Following World War II, Yugoslavia became a federal independent Communist state under the strong hand of Marshal TITO. Although Croatia declared its independence from Yugoslavia in 1991, it took four years of sporadic, but often bitter, fighting before occupying Serb armies were mostly cleared from Croatian lands. Under UN supervision, the last Serb-held enclave in eastern Slavonia was returned to Croatia in 1998. In January 2008, Croatia assumed a nonpermanent seat on the UN Security Council for the 2008-09 term, and in April 2008 it joined NATO. Croatia is a candidate for eventual EU accession.
Udviklingsperspektiver
Before the dissolution of Yugoslavia, the Republic of Croatia, after Slovenia, was the most prosperous and industrialized area with a per capita output perhaps one-third above the Yugoslav average. The economy emerged from a mild recession in 2000 with tourism, banking, and public investments leading the way. Unemployment remains high, at about 18%, with structural factors slowing its decline. While macroeconomic stabilization has largely been achieved, structural reforms lag because of deep resistance on the part of the public and lack of strong support from politicians. Growth, while impressive at about 3% to 4% for the last several years, has been stimulated, in part, through high fiscal deficits and rapid credit growth. The EU accession process should accelerate fiscal and structural reform.
|
|
|
|
Se her! - Statistik & Information
Antal indbyggere: Der bor ialt ca. 4.496.869 mennesker i Kroatien pr. juli 2004; (i 2002 var der 4.465.000 - og i 1980 var befolkningstallet 4.377.000 ) Den årlige befolkningstilvækst er i øjeblikket ca. 0,1%. Det anslås, at befolkningen i år 2015 udgør 4,3 mio. mennesker, og det er beregnet, at der i 2020 vil være 4.186.833 mennesker i Kroatien.
Areal: 57.000 km² ... befolkningstæthed: 79 mennesker pr km². Landbrugsarealet udgør 26,1% af det totale areal (2001).
Befolkningsfordeling: ca. 42,3% af befolkningen bor i landområder (2002). Det svarer til at der i landområderne bor 128 mennesker pr. km² landbrugsjord (2001).
Levealder og aldersfordeling: Gennemsnitlig levealder ca. 74 år. Andel af befolkningen under 15 år: 16,4%. Andel over 65 år: 15,5%.
Børnesundhed: Andelen af børn, der er underernærede, var i 1998 18% af samtlige børn. Det er konstateret, at 1% af børnene er undervægtige og 1% er mindre eller lavere end de burde være (undersøgelser fra perioden 1995-2001)
Børnedødelighed: 7 af hver 1000 fødte børn dør inden de er 1 år, og 8 dør inden de er 5 år.
Fejl- & underernæring: Gennemsnitligt daglig kalorieindtagelse for hele befolkningen: 2617 kCal, deraf fra kød 495 kCal (for Danmark er de tilsvarende tal 3.317 og 1.229)
Antal læger: Der er i Kroatien ca. 229 læger pr. 100.000 indbyggere (i Danmark er der 338).
Fattigdom og ulighed: Ulighed: I Kroatien råder de fattigste 20% over blot 8,3% af de samlede indkomster, mens de rigeste 20% råder over 39,6% af indkomsterne (1998). <2% af befolkningen lever for under 2$ pr. dag, og <2% lever for under 1$ pr. dag (1998)
Nationalproduktet og dets fordeling: Den det samlede bruttonationalindkomst udgør 20.262.370.000 US$ (2002). Det placerer landet i en verdensrangorden som nr. 61 af 171 lande. Landbrugets andel er på 8%, industriens på 30% og servicevirksomhed udgør 62% (2000).
Nationalindkomst pr. person: 4540 US$ i 2002 / målt som PPP: 10000 $ (målt i internationale $, der stort set svarer til en US$) (PPP = Payment Power Parity = internationalt sammenlignelig købekraftværdi).
Energiforbrug: energi ialt: 1.771 koe i 2001 (samlet energiforbrug omregnet til "kilo olie equivalenter"), - deraf udgør elektricitet 3.196 kwh pr. indbygger i 2001. Traditionelle enerkilder, herunder brænde og anden afbrænding af biomasse, m.m. udgør ca. 3,2% af det samlede energiforbrug.
Vandudnyttelse: Vand er essentielt, og i Kroatien udnyttes eller udvindes i alt 164 m³ vand pr. indbygger årligt (målt i 1996). I Danmark udvindes og udnyttes 233 m³ vand årligt pr. indbygger.
Miljømæssige forhold: Udledning af CO²: 4404 kg CO² pr. indbygger i 2002
Naturbeskyttelse og fredning: ...Der er ialt 195 Nationalparker og naturbeskyttelsesområder (2002), som ialt udgør 6,5% af det samlede landareal.
Demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed: På en opgørelse over demokratiets status i 149 lande (der toppes af Finland og Danmark og afsluttes af Libyen og Burma) ligger Kroatien på en plads som nr. 51 (maj 2004). På en tilsvarende opgørelse over pressefrihed i de samme 149 lande, der toppes af Danmark og Sverige afsluttes af Cuba og Nord Korea er placeringen blandt de nævnte lande ca. den sammen med Kroatien på en plads som nr. 54 (maj 2004).
Kvinder i parlamentet: Kvinder er ofte underrepræsenteret i de højere lovgivende forsamlinger. I Kroatien sidder der 21% kvinder i landets parlament (i Danmark er der ca. 38% kvinder i Folketinget)
Internet og computere: 173,8 personer ud af hver 1000 har en PC (2002) og 180 af hver 1000 anvender internettet (2001).
Det såkaldt "papirløse samfund": … er ikke slået igennem i Kroatien, hvor papirforbruget støt og roligt er vokset til 111,170 kg pr person i 2002.
Kaffeforbrug: Hver person i Kroatien konsumerer 4,800 kg kaffe. I Danmark er omfanget 9 kg kaffe pr. person årligt.
Telefon: Antallet af mobiltelefoner i Kroatien er vokset fra 7 mobiltelefoner pr 1000 indbyggere i 1995 til 312 mobiltlf. pr. 1000 indb. i 2003.
Massekommunikation: Det samlede oplag af aviser svarer til at der er 114 aviser pr 1000 personer. Derudover er der 339 radioer pr 1000 personer og 293 TV-apparater pr 1000 indbyggere
Trafik: … det er ikke noget ukendt fænomen, at trafikken er vokset. I 1980 var der i Kroatien 13,3 busser, vare- og lastvogne samt 133,5 personbiler pr 1000 indbyggere. Udover at befolkningen i mellemtiden også var forøget, så var antallet af busser, vare- og lastvogne i 2000 øget til 28,6 og antallet af personbiler øget til 253,0 pr 1000 indbyggere i 2000.
Uddannelse: I 1990 var 79% af børnene er tilmeldt grundskolen (1-5.kl) og i 1996 var andelen vokset til 82%. Derudover var 63% tilmeldt mellemskole (6-10.kl) i 1990, og det var øget til 66% i 1996.
Læsefærdighed: I 2002 kunne ca. 98% af befolkningen over 15 år kan læse og skrive.
Antal turister: Der ankom i alt 7.670.533 udenlandske turister til Kroatien i 2003. Yderligere oversigter over turistindtægter og andre turismestatistikker er ikke tilgængelinge i sammenlignelig form.
Kilder: informationer fra Kroatiens statistiske dept., diverse FN-organer (deriblandt UNDP, FAO, WHO, UNICEF og UNESCO), CIA: World Fact Book, Verdensbanken (World Bank Group), World Tourism Organization, World Resources Institute, World Ordit, samt - i meget begrænset omfang - egne beregninger under faglig ansvarlig hensyntagen til de retningslinier, der er anvendt af de respektive institutioner, der står for registrering, indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af de originale statistiske informationer.
|
|
|
|
Nyheder:
Seneste nyheder fra Kroation
Opdateret: Thursday, September 19th, 2024.
|
|
