| |
|
|
Historie - Politisk udg.punkt
Fiji became independent in 1970 after nearly a century as a British colony. Democratic rule was interrupted by two military coups in 1987 caused by concern over a government perceived as dominated by the Indian community (descendants of contract laborers brought to the islands by the British in the 19th century). The coups and a 1990 constitution that cemented native Melanesian control of Fiji led to heavy Indian emigration; the population loss resulted in economic difficulties, but ensured that Melanesians became the majority. A new constitution enacted in 1997 was more equitable. Free and peaceful elections in 1999 resulted in a government led by an Indo-Fijian, but a civilian-led coup in May 2000 ushered in a prolonged period of political turmoil. Parliamentary elections held in August 2001 provided Fiji with a democratically elected government led by Prime Minister Laisenia QARASE. Re-elected in May 2006, QARASE was ousted in a December 2006 military coup led by Commodore Voreqe BAINIMARAMA, who initially appointed himself acting president but in January 2007 became interim prime minister. Since taking power BAINIMARAMA has neutralized his opponents, crippled Fiji's democratic institutions, and refused to hold elections.
Udviklingsperspektiver
Fiji, endowed with forest, mineral, and fish resources, is one of the most developed of the Pacific island economies, though still with a large subsistence sector. Sugar exports, remittances from Fijians working abroad, and a growing tourist industry - with 300,000 to 400,000 tourists annually - are the major sources of foreign exchange. Fiji's sugar has special access to European Union markets, but will be harmed by the EU's decision to cut sugar subsidies. Sugar processing makes up one-third of industrial activity but is not efficient. Long-term problems include low investment, uncertain land ownership rights, and the government's ability to manage its budget. Yet, because of a tourist boom, short-run economic prospects are good, provided tensions do not again erupt between indigenous Fijians and Indo-Fijians. Overseas remittances from Fijians working in Kuwait and Iraq have increased significantly.
|
|
|
|
Se her! - Statistik & Information
Antal indbyggere: Der bor ialt ca. 880.874 mennesker i Fiji pr. juli 2004; (i 2002 var der 823.000 - og i 1980 var befolkningstallet 634.000 ) Den årlige befolkningstilvækst er i øjeblikket ca. 0,7%. Det er beregnet, at der i 2020 vil være 940.431 mennesker i Fiji.
Areal: 18.270 km² ... befolkningstæthed: 48 mennesker pr km². Landbrugsarealet udgør 11% af det totale areal (2001).
Befolkningsfordeling: ca. 50,6% af befolkningen bor i landområder (2002).
Levealder og aldersfordeling: Gennemsnitlig levealder ca. 70 år. Andel af befolkningen under 15 år: 31,7%. Andel over 65 år: 4%.
Børnesundhed: Det er konstateret, at 8% af børnene er undervægtige og 3% er mindre eller lavere end de burde være (undersøgelser fra perioden 1995-2001)
Børnedødelighed: 17 af hver 1000 fødte børn dør inden de er 1 år, og 21 dør inden de er 5 år.
Drikkevand: 47% af befolkningen har adgang til stabil forsyning af rent drikkevand. 43% af befolkningen i byerne har adgang til sikkert/rent drikkevand - og 51% af landbefolkningen.
Fejl- & underernæring: Gennemsnitligt daglig kalorieindtagelse for hele befolkningen: 2934 kCal, deraf fra kød 561 kCal (for Danmark er de tilsvarende tal 3.317 og 1.229)
Antal læger: Der er i Fiji ca. 36 læger pr. 100.000 indbyggere (i Danmark er der 338).
Nationalproduktet og dets fordeling: Den det samlede bruttonationalindkomst udgør 1.749.801.000 US$ (2002). Det placerer landet i en verdensrangorden som nr. 129 af 171 lande. Landbrugets andel er på 16%, industriens på 27% og servicevirksomhed udgør 57% (2000).
Nationalindkomst pr. person: 2130 US$ i 2002 / målt som PPP: 5330 $ (målt i internationale $, der stort set svarer til en US$) (PPP = Payment Power Parity = internationalt sammenlignelig købekraftværdi).
Energiforbrug: Det gennemsnitlige forbrug af elektricitet udgør 588 kwh pr. indbygger i 2001.
Vandudnyttelse: Vand er essentielt, og i Fiji udnyttes eller udvindes i alt 42 m³ vand pr. indbygger årligt (målt i 1987). I Danmark udvindes og udnyttes 233 m³ vand årligt pr. indbygger.
Miljømæssige forhold: Udledning af CO²: 893 kg CO² pr. indbygger i 2002
Naturbeskyttelse og fredning: ...Der er ialt 10 Nationalparker og naturbeskyttelsesområder (2002), som ialt udgør 0,8% af det samlede landareal.
Økologiske landbrug: … er vel i virkeligheden den mest naturlige måde at dyrke jorden på. Alligevel udgør økologiske landbrug i Fiji blot 0,04% af landbrugsarealet (2003)
Internet og computere: 18 personer af hver 1000 anvender internettet (2001).
Det såkaldt "papirløse samfund": … er ikke slået igennem i Fiji, hvor papirforbruget, der i 1990 udgjorde 19,750 kg pr person, støt og roligt er vokset til 115,370 kg pr person i 2002.
Kaffeforbrug: Hver person i Fiji konsumerer 11,000 kg kaffe. I Danmark er omfanget 9 kg kaffe pr. person årligt.
Telefon: Antallet af mobiltelefoner i Fiji er vokset fra 3 mobiltelefoner pr 1000 indbyggere i 1995 til 98 mobiltlf. pr. 1000 indb. i 2003.
Massekommunikation: Der er 113 TV-apparater pr 1000 indbyggere
Trafik: … det er ikke noget ukendt fænomen, at trafikken er vokset. I 1980 var der i Fiji 37,7 busser, vare- og lastvogne samt 36,9 personbiler pr 1000 indbyggere. Udover at befolkningen i mellemtiden også var forøget, så var antallet af busser, vare- og lastvogne i 2000 øget til 61,1 (1998) og antallet af personbiler øget til 65,0 (1998) pr 1000 indbyggere i 2000.
Uddannelse: I 1990 var 100% af børnene er tilmeldt grundskolen (1-5.kl).
Læsefærdighed: I 2002 kunne ca. 92% af befolkningen over 15 år kan læse og skrive.
Antal turister: Der ankom i alt 364.695 udenlandske turister til Fiji i 2003. Samtidig rejste 105.000 turister fra Fiji til udlandet.
Turistindtægter: ialt 375 mio.US$ fra udenlandske turister. I forhold hertil er det interessant, at turister fra Fiji, der rejser til udlandet som turister bruger ca. 118 mio. US$. Den samlede turistbalance udgør herefter 257 mio. US$, hvorfra skal trækkes, den import af udenlandske varer og tjenesteydelser, der indgår i den samlede turistindustri. Der bliver ikke meget tilbage herfra til støtte til den lokale udvikling, hvilket gør socialt, økonomisk og miljømæssigt ansvarlige turistinitiativer så meget desto mere påtrængende. Turistindustrien udgør en meget væsentlig faktor for beskæftigelsen med 38.000 fuldtids arbejdspladser i 2003 og i alt 91.000 arbejdspladser medregnet deltids- og sæsonbeskæftigelse. Det svarer til 27,1% af den samlede beskæftigelse.
Kilder: informationer fra Fijis statistiske dept., diverse FN-organer (deriblandt UNDP, FAO, WHO, UNICEF og UNESCO), CIA: World Fact Book, Verdensbanken (World Bank Group), World Tourism Organization, World Resources Institute, World Ordit, samt - i meget begrænset omfang - egne beregninger under faglig ansvarlig hensyntagen til de retningslinier, der er anvendt af de respektive institutioner, der står for registrering, indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af de originale statistiske informationer.
|
|
|
|
Nyheder:
Seneste nyheder fra Fiji
Opdateret: Thursday, November 14th, 2024.
|
|
